Kvindelig lystfisker.

I mange år har jeg virkelig nydt at komme ud i naturen, men det er først for alvor igennem de sidste par år, at jeg har fået interessen i at fiske.
Som kvindelig lystfisker har det været en klar overvindelse at købe sin første fiskestang, waders og vadestøvler, og mest af alt bare komme afsted.
Fra at kunne gå neutralt i en skov, bliver man lige pludselig spotpunktet på en kyst.

I starten synes jeg fantatisk det var ubehageligt at blive kigget på, når man står der og putter sig under den varme hue en kold dag i Marts, og folk så opdager det er en kvinde der gemmer sig bag huen. Det tog mig noget tid at vænne mig til at folk lige kiggede en ekstra gang.
Den dag i dag når jeg tager afsted, er jeg mere i vante omgivelser og det faktum at jeg er kvinde, og at jeg faktisk nyder at fiske og lære om det.

Jeg har som relativ nybegynder endnu meget at lære, og aflæsningen af kysten er efterhånden ved at blive noget jeg øver mig mere og mere i, så jeg en dag forhåbentlig er den der også kan lære fra mig. Jeg synes det er vanvittig spændende at aflæse kysten på en helt anden måde end jeg har været vant til fra før, når jeg blot tog en god gåtur på stranden. Det er er noget helt andet, og det synes jeg er enormt spændende og livsbekræftende.

Min samlever har altid igennem vores forhold, været enorm støttende og vejledende i hvordan jeg gør tingene både når det kommer til rigge til og binde knuder m.m Det har været spændende at stå og iagttage og lære af hvad han har gjort og så efterfølgende at prøve selv og se om man kunne. 

mere kommer.